Inhabil dommer: Jeg tror, jeg skrev det, som mange tænkte

Den inhabile dommer i Breivik-retssagen fik i dag hjælp af politiet til at slippe væk fra journalister

Foto: AP
Foto: AP

OBS! Vi modtager gerne kommentarer og spørgsmål fra jer, men når kun at svare på nogle af dem

Oslo Tingrett (ekstrabladet.dk) Meddommeren Thomas Indrebø, der blev tidligere i dag blev erklæret inhabil i sagen mod Breivik, fik hjælp fra politiet til at slippe ud af sin lejlighed og væk fra journalisterne.

De havde samlet sig omkring hans lejlighed for at få en kommentar, og den 33-årige receptionist Thomas Indrebø gav også sin korte version af sagen.

Se også: Meddommer erklæret inhabil efter dødsstraf-krav

- Der var sket meget det døgn, og man var lidt ked af det. Det, som er gjort er gjort. Det, som er skrevet er skrevet. Jeg tror, jeg skrev det, som mange tænkte, jeg ved det ikke, siger Thomas Indrebø til NRK.

Husker det ikke
Ifølge netstedet Vepsen var det denne melding, meddommeren lagde ud på VG NETTs Facebook-side.

- Dødsstraf er det eneste retfærdige i denne sag !!!!!!!!!!

Han skrev det dog ikke i sit eget navn, men under navnet Thomas Ciccone.

I kendelsen, der erklærede, at han var inhabil, blev der lagt vægt på, at alle dommere var blevet spurgt, om de har ytret sig om sagen, og det har Indrebø svaret nej til.

Thomas Indrebø fortæller NRK, at han ikke havde informeret retten om kommentaren, fordi han havde glemt, at han havde skrevet den.

Hans plads er nu blevet overtaget af substitutten Anne Elisabeth Wisløff, en 71-årig pensionist fra Oslo.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere