Timerne der forandrede Norge

I dag skal massemorderen tale om sine handlinger i Oslo Tingsrett

(AP Photo/Heiko Junge, Scanpix Norway)
(AP Photo/Heiko Junge, Scanpix Norway)

SE DEN INTERAKTIVE VIDEOGRAFIK OVER BOMBEANGREBET MOD REGERINGSKVARTERET HEROVER

Oslo Tingsrett (ekstrabladet.dk): En 950 kilo stor hjemmelavet bombe forandrede 22. juli sidste år Norge.

Bomben, der bestod af blandt andet kunstgødning, diesel og aluminium, eksploderede foran regeringskvarteret i Grubbegata i Oslo kl. 15.25.22 den 22. juli sidste år og forvandlede den søvnige fredag til et krater af død og ødelæggelse.

Se også: Breivik overvåges døgnet rundt i stor sal

Livet var i gang med at blive forandret for altid for vores norske broderfolk. Men præcis hvor meget gik først op for alle flere timer og dage senere.

Ingen havde på det tidspunkt en chance for at begribe, hvad der var sket - og hvilket yderligere katastrofe, der var på vej til at ske.

Otte mennesker døde ved eksplosionen. Flere hundrede blev såret. I grafikken herover kan man se, hvor og hvordan eksplosionen skete.

Gerningsmanden, Anders Behring Breivik, så aldrig bomben eksplodere.

Han havde blot sat ild til lunten, der havde en brændetid på syv minutter. Og mens gløden åd sig nærmere katastrofen, kørte han selv videre i sin Fiat Duplo. Fuld af had.

På Utøya hyggede 564 børn, unge og voksne sig på AUFs traditionsrige sommerlejr. Meldingen om eksplosionen i Oslo var nået frem til enkelte af dem, men ingen vidste, at katastrofen også var på vej til dem - ombord på færgen M/S Thorbjørn.

Se også: 69 sjæle kom aldrig hjem fra Utøya

269 dage efter sin udåd skal massemorderen drages til ansvar for sine handlinger, når Oslo Tingsrett i dag indleder den ti uger lange retssag mod 33-årige Anders Behring Breivik. Et af de væsentlige punkter er, hvorvidt Breivik er egnet til straf. To hold af retspsykiatere er nået frem til hvert sit svar på det spørgsmål.

Se også: Ny vurdering: Breivik er IKKE sindssyg



</p><br /><br />

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere