Dreng i hængerøvsbukser røvede bager

En knivbevæbnet dreng røvede mandag formiddag en bager i Tønder

En bager i Tønder var mandag formiddag udsat for røveri.

Klokken 10.20 kom en dreng bevæbnet med en kniv ind i Bagerhuset i Østergade og truede sig til et ukendt kontantbeløb.

Efter røveriet løb røveren ud af forretningen og via en parkeringsplads mod Nørregade. Personalet i forretningen løb efter, men drengen forsvandt.

Drengen beskrives som 16-17 år. Ca. 170 cm. høj og almindelig af bygning med mørkt kort hår.

Han var iklædt en mørk trøje og hængerøvsbukser, og under røveriet var han maskeret med et lyseblåt bandana-tørklæde med mønster.

Han talte dansk.

Oplysninger i sagen kan rettes til Syd- og Sønderjyllands Politi på tlf. 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere