USA: Borgmester redder kvinde ud af brændende hus

Borgmesteren for den amerikanske by Newark er indlagt på hospitalet efter at have reddet en kvinde ud af brændende bygning

Borgmester Cory Booker reagerede hurtigt, da han opdagede, der var ild i naboens hus. (Arkivfoto: AP)
Borgmester Cory Booker reagerede hurtigt, da han opdagede, der var ild i naboens hus. (Arkivfoto: AP)

Newarks borgmester Cory Booker har højest sandsynligt sikret sig en sikker stemme, når der næste gang skal være valg i byen, der ligger i delstaten New Jersey i nærheden af New York, efter han i går reddede en kvinde ud af et brændende hus.



Ilden var brudt ud i nabobygningen til Bookers eget hus, ganske kort før borgmesteren kom hjem efter et tv-interview:

- Jeg tog bare fat i hende, og hev hende ud af sengen, har borgmesteren efterfølgende udtalt til den lokale avis The Star-Ledger.



Efter at have reddet kvinden blev borgmesteren indlagt på et lokalt hospital med andengradsforbrændinger på hænderne og en røgforgiftning. Kvinden og tre andre personer er ligeledes blevet indlagt. Kvinden har fået brandsår i nakken og på ryggen, men er i udenfor livsfare.



- Tak til alle jer der har været bekymrede for mig. Jeg er sluppet med en røgforgiftning. Vi fik kvinden ud af huset og er begge på hospitalet nu, har borgmesteren efterfølgende skrevet på sin twitter-profil.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere