Uhyggeligt anklageskrift mod Mern-plejeforældrene

Det er et skræmmende anklageskrift, som fortæller om et utal af uhyrligheder

Anklageskriftet mod plejeforældrene fra Mern er rig på uhyrligheder. Ifølge det har børnene været udsat for følgende overgreb:

M1 dreng, 26 år i dag: Blev mellem 1990 og 1996 utallige gange og ofte dagligt lukket inde på ejendommens førstesal.

L, pige, 23 år i dag: Blev ligesom M1 lukket inde på førstesalen. Indespærringen kunne vare fra nogle timer til flere dage.

M2, dreng, 22 år i dag: Fik mellem 2001 og 2008 flere gange om ugen lussinger og nakkedrag samt slag i panden. Flere gange om måneden blev han blandt andet skubbet omkuld og sparket i maven og i hovedet. Drengen blev desuden udsat for vanrøgt, da plejeforældrene ikke sørgede for ordentlig mad og tøj. Desuden er plejefaren anklaget for at true drengen på livet.

F1, dreng, 16 år i dag: Fik i perioden 2006 til 2009 både lussinger, nakkedrag og en mavepuster.

JS, dreng, 20 år i dag: Er i perioden 2003 til 2009 blevet udsat for grov vold, blandt andet i form af endefuld med en ledning. J har også fået slået hovederne sammen med det andet plejebarn B. Derudover er han blevet sparket i skridtet og slået i hovedet med vinterstøvler.

B, dreng, 15 år i dag: Boede hos familien mellem 2006 og 2009. I sommeren 2008 fik han prygl med en halvanden meter lang ledning. Han blev slået så hårdt bagi, at han fik mærker. Desuden har han været udsat for skub, lussinger og nakkedrag samt vanrøgt.

S, dreng, 15 år i dag: Boede hos familien i august 2008. Her blev han truet på livet med en pistol. S blev også udsat for grov vold, da han blev løftet op i kraven, så fødderne lettede fra jorden. I øvrigt har han fået lussinger, slag og nakkedrag og er blevet vanrøgtet.

F2, dreng, 16 år i dag: Mellem 2004 og 2010 er drengen blevet udsat for grov vold blandt andet i form af slag og spark i maven. Derudover har drengen fået nakkedrag og lussinger. Drengen er også blevet vanrøgtet i form af mangelfuld påklædning og forplejning.

X, dreng, 25 år i dag: Blev fra 1997 til 1999 holdt indespærret på husets førstesal utallige gange. De ufrivillige ophold kunne vare op til flere dage og blev kun afbrudt, når han blev beordret på løbeture - uden fodtøj på - på gårdspladsen, samt når han skulle i skole.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere