Bilerne fjernes fra ulykkesstedet

Svensk politi er færdig med at undersøge ulykkesstedet i Tidaholm

Der er ikke meget tilbage af huset i Tidaholm. (Foto: Tariq Mikkel Khan og privat)
Der er ikke meget tilbage af huset i Tidaholm. (Foto: Tariq Mikkel Khan og privat)

(ekstrabladet.dk i Tidaholm): Svensk politi har siden søndag formiddag arbejdet på højtryk for at opklare, hvad der er sket i Tidaholm, hvor en ødegård er brændt ned til grunden.

Seks danskere - heriblandt to børn - er omkommet i den tragiske ulykke der er sket natten til søndag i tidsrummet mellem kl. 1 om natten og klokken 9 om morgenen.

ekstrabladet.dks udsendte fortæller, at svensk politi nu har ophævet den afspærring, der har været omkring det nedbrændte hus i Tidaholm, cirka 150 kilometer nordøst for Göteborg.

- For kort tid siden blev afspærringen fjernet, ligesom de skal til at fjerne de to biler, der står heroppe, siger han.

Brændt dyne
Ifølge ekstrabladet.dks udsendte er politiet færdige med at arbejde på ulykkesstedet. Alle spor skulle være sikret, så nu kan politiet begynde at strikke hændelsen sammen: Hvorfor brændte huset? Det er et spørgsmål, der endnu ikke er svar på, men tekniske informationer kan forhåbentlig hjælpe med at komme tættere på et svar.

Et totalt nedbrændt hus og en brændt dyne vidner om en forfærdelig tragedie. Ifølge politiet er der intet, der tyder på, at branden var påsat:

- Vi har rutinemæssigt indledt en efterforskning for mordbrand, da vi hverken kan sige det ene eller det andet, men der er endnu ikke noget som peger i retning af en forbrydelse, siger Jeanette Arvidsson til ekstrabladet.dk.

Som flere svenske medier allerede skrev i går stod der to biler ved ulykkesstedet - en svensk- og en danskindregistreret bil. ekstrabladet.dk erfarer, at den svenskindregistrerede bil tilhører en dansk familie med to børn, mens den danske bil tilhører et vennepar.

Ifølge ekstrabladet.dks udsendte bliver de to biler nu fjernet fra stedet. Nummerpladerne på den hvide danskindregistrerede Toyota har fået fjernet nummerpladerne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere