Brand for tredje gang på en måned

En landejendom i Nordjylland står for tredje gang på en måned i flammer

Politiet er endnu ikke færdige med at undersøge branden på den nordjyske landejendom (Foto: René Schütze)
Politiet er endnu ikke færdige med at undersøge branden på den nordjyske landejendom (Foto: René Schütze)

Hele tre brande på en måned. Det har en landejendom i Tylstrup været udsat for.

Ildebranden i landejendommen beliggende syd for Brønderslev er dog nu under kontrol.

Det oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi.

Politiet modtog en anmeldelse af branden klokken 12.42

- Det var sønnen i huset, som anmeldte branden, siger vagtchefen, som også oplyser, at politiet endnu ikke er færdig med sit arbejde på stedet.

Der er ikke lang tid siden, at der tidligere har været brand på landejendommen. Det bekræfter vagtchefen:

- Vi været deroppe i marts måned, siger vagtchefen, som endnu ikke kan oplyse om der er en sammenhæng mellem brandene.

Branden, som politiet rykkede ud til den 29. marts, opstod i et hyggerum, der var indrettet som bar.

Ifølge Nordjyske var der også brand i ejendommen den 8. marts i år. Da var det i garagen, branden opstod.

Nordjyllands Politi oplyser, at ingen er kommet til skade.



ekstrabladet.dk følger sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere