Lusker sig til luksus

Myndighederne helt til grin: Skjuler luksusliv ved hjælp af adressefusk

Her i en toværelses på Søborg Hovedgade står Martin Klüts' navn på postkassen. I denne lystejendom i Birkerød er der bedre plads til hele familien. Herfra følger Martin Klüts sine børn i skole hver dag. (Foto: Kristian Linnemann)
Her i en toværelses på Søborg Hovedgade står Martin Klüts' navn på postkassen. I denne lystejendom i Birkerød er der bedre plads til hele familien. Herfra følger Martin Klüts sine børn i skole hver dag. (Foto: Kristian Linnemann)

Den krakkede ejendomsspekulant Martin Klüts skylder omkring to mia. kroner væk og burde bo meget beskedent - og det gør han faktisk også. Officielt.

Men Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at det er en stor løgn.

Til myndigheder har 40-årige Martin Klüts oplyst, at han bor i en lille lejlighed på Søborg Hovedgade, men sandheden er, at han bor med sin ekskone, Anja, på lystejendommen Gl. Skovmosegaard i Birkerød til omkring 10 mio. kr.

Ekstra Bladet har gennem længere tid overvåget Martin Klüts, som er personlig konkurs og anklaget for bl. a. grov skattesvig, skyldnersvig og dokumentfalsk.

Og billedet er helt klart.

Hver morgen står han op i Birkerød, følger parrets børn i skole og handler ofte ind i den lokale tømrerhandel, da parret er i gang med en stor renovering af gården Det eneste spor af ham i Søborg er et navneskilt på en postkasse. Folk i området fortæller, at Klüts' lejlighed i stedet bebos af nogle mænd med udenlandsk baggrund.

Dyr bilpark
Klüts' ekskone Anja er også erklæret personlig konkurs, men alligevel kan parret ud over luksusejendommen råde over en bilpark til et par millioner.

Og det undrer advokat Pernille Bigaard, der er en af flere kuratorer, som forsøger at skaffe penge til de kreditorer, som Martin og Anja Klüts skylder over to mia. kr.

Det gælder blandt andet den nu krakkede Løkken Sparekasse og Forstædernes Bank, hvor Klüts var kunde.

En sag for Skat
- Det kan undre, hvordan det kan lade sig gøre, og hvem der finansierer det, når de begge er personlig konkurs.

- Det kunne man godt ønske, at Skat og politiet undersøger nærmere. Hvis de får stillet en bolig af den karakter til rådighed, så skal der jo også betales skat af det. Og betaler de selv lejen, må det jo dokumenteres, hvor de penge kommer fra, siger Pernille Bigaard.

En anden kurator i konkursen efter Martin Klüts er Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten.

Han undrer sig også over sagen.

- Da vi gjorde boet op, kunne vi konstatere, at væsentlige værdier som eksempelvis luksusbiler er taget ud af hans firma og i dag mangler.

- Og når man opererer med proforma adresse og i øvrigt ikke helt kan få indblik i, hvor han tjener sine penge, så efterlader det os jo med nogle spørgsmål, som vi rigtig godt kunne tænke os at få svar på, siger han.

Læs:

Se også: Bagmandspolitiet: Står til flere års fængsel

Bedrageri
Ud over at parret øjensynligt snyder deres kreditorer og statskassen for penge, så begår de formentlig også socialt bedrageri. Det vurderer Peter Møller, ekspert i socialt bedrageri: - Uden at kende sagen i detaljer virker den noget mistænkelig, og der er bestemt en risiko for, at der bliver begået socialt bedrageri.

- En af de typiske måder at snyde sig til sociale ydelser på er at påstå, man er enlig forsørger uden at være det, så man bliver berettiget til at modtage bl. a. børnetilskud, hvilket også kan være tilfældet her, siger Peter Møller.

HAR DU OPLYSNINGER OM KLÜTS? ELLER KENDER DU TIL LIGNENDE SAGER?
Så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

EKSTRA BLADET JAGTER FALLENTERNE

Kriminelle spekulanter og inkompetente bankdirektører har kostet småsparerne milliarder af kroner, mens de selv lever videre i luksus. Ekstra Bladet har gennem den seneste tid afsløret, hvordan en perlerække af branchens dyreste drenge, lever videre i mondæne boliger, selvom de skylder milliarder af kroner. Her er et udpluk:

Christian Corell:

Se også: Krakket spekulant gemmer sig i spansk luksus



Se også: - Jeg har altid frygtet den dag, Ekstra Bladet ringer på døren



Se også: Konkursramte Correll i spansk luksus-ly

Patrick De Vela:

Se også: Fallenternes luksusliv



Se også: Skat jager fallerede finansmænd i udlandet



Se også: - Forsvind eller jeg nakker dig



Se også: Tidligere milliardær amok på Ekstra Bladet



Se også: Utroskab koster 10 mio. kroner



Se også: Så fedt lever han med gæld på 500 mio. kr.

Hans-Henrik Palm:

Se også: - Jeg mangler da masser af ting



Se også: Bor i tiværelses luksus trods konkurs

Matin Klüts:

Se også: Nu brænder jorden under ham



Se også: Bagmandspolitiet: Står til flere års fængsel



Se også: Lusker sig til luksus

Steen Bryde, Henrik Ørbekker og Carsten Berger:

Se også: De har gæld på hundredevis af millioner



Se også: Fallent-show

HAR DU OPLYSNINGER OM LIGNENDE SAGER?
Så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

1 af 3 (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 3 (Foto: Kristian Linnemann)
3 af 3 Her i en toværelses på Søborg Hovedgade står Martin Klüts' navn på postkassen. I denne lystejendom i Birkerød er der bedre plads til hele familien. Herfra følger Martin Klüts sine børn i skole hver dag. (Foto: Kristian Linnemann)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere