Brøndby er Danmarks farligste kommune

Drengene fra Vestegnen har tilsyneladende ikke gået i flinkeskolen

(Foto: Jakob Jørgensen)
(Foto: Jakob Jørgensen)

Brøndby er Danmarks farligste kommune målt på antallet af politianmeldelser af personfarlig kriminalitet pr. 1000 indbyggere i 2011. Brøndby topper på Danmarks listen med 6,6 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Det er 15,5 procent mere end Odense kommune, der kommer ind på andenpladsen med 5,7 anmeldelser. I resten af top 5 finder man Esbjerg, Helsingør og Aabenraa kommuner.

Ifølge det lokale politi i Brøndby kan det høje tal blandt andet skyldes de mange fodboldkampe og arrangementer på Brøndby Stadion., hvor tusindvis af mennesker regelmæssigt færdes og støder sammen.

Læs også:

Se også: 15 fodboldtilhængere anholdt efter højrisikokamp

- Vi gør en stor indsats for at målrette vores indsats videnskabeligt mod denne type af forbrydelser, blandt andet ved at øge synligheden i de områder, hvor der er størst kriminalitet, siger vicepolitiinspektør Bjarne Nisted fra Københavns vestegns politi.

- Men det er klart, at de mange fodboldkampe giver nogle sammenstød, der kan vælte læsset. Overordnet set, synes jeg egentlig ikke, at jeg oplever Brøndby som en specielt utryg kommune, siger Bjarne Nisted.

Læs også:

Se også: Mand 'bøllebanket' ved Brøndby stadion

Brøndby Kommunes socialdemokratiske borgmester Ib Terp (S), er også overrasket: - Det kommer noget bag på mig, at det forholder sig sådan. Det må jeg nok sige, siger Ib Terp, der omgående vil tage kontakt til det lokale politi for at høre baggrunden.

I papirudgaven af Ekstra Bladet søndag, kan du læse, hvordan det forholder sig med den personfarlige kriminalitet i netop din kommune. Ligesom Ekstra Bladet har taget pulsen hos borgerne i Brøndby Kommune.





Læs meget mere i Ekstra Bladet søndag

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere