Politi i Paris opruster: Frygter seriemord

Fire mord begået med den samme karakteristiske type pistol får nu fransk politi på stikkerne

Fransk politi sender nu hundredvis af ekstra betjente til Paris' sydlige forstæder, hvor lokale borgere og myndigheder frygter, at en seriemorder kan være på spil.

Det sker efter, at en 47-årig kvinde med algerisk baggrund torsdag blev skudt og dræbt nær sit hjem i bydelen Grigny.

Hun blev myrdet med den samme type semiautomatiske pistol på 7,65 millimeter, som tre andre mennesker også er slået ihjel med siden november sidste år.

Derfor sender det parisiske politi mere mandskab til de berørte områder, som blandt andet skal undersøge køretøjer og identitetspapirer på personer, lyder det.

- Vores hovedmål er at tjekke mistænkelig opførsel, fortæller den lokale embedsmand Michel Fuzeau til det franske nyhedsbureau AFP.

Han oplyser, at "flere hundrede" betjente er blevet mobiliseret til opgaven.

Selv om der endnu ikke er noget, der tyder på et etnisk eller religiøst motiv til torsdagens drab, har politiet en mistanke om, at der måske være en forbindelse til de andre drab i samme forstadsområde til Paris over de seneste måneder.

Den sydfranske by Toulouse blev for nylig rystet af seriemorderen Mohamed Merah, som slog syv mennesker ihjel, heriblandt tre jødiske skolebørn, før han selv blev skudt og dræbt af politiets specialstyrker i sin lejlighed.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere