Motorcykelbetjent knaldede op i røven på Golf

Betjent på motorcykel slap heldigt fra sammenstød i lyskryds. Politiet peger på bilisten, men vidner giver betjenten skylden

Den sølvgrå Golf fik sig noget af en bule, selvom sammenstøddet skete med forholdsvis lav fart. (Foto indsendt på 1224)
Den sølvgrå Golf fik sig noget af en bule, selvom sammenstøddet skete med forholdsvis lav fart. (Foto indsendt på 1224)

Opdatering:Flere vidner til episoden har meldt sig. Se nederst i artiklen.

Selvom man lever af at skrive bøder ud til bilister, der kører råddent, så kan man godt selv komme i problemer i trafikken.

Det måtte en motorcykelbetjent sande i sidste uge.

En snarrådig læser var hurtig på fingrene, da den tohjulede betjent mandag eller tirsdag eftermiddag i sidste uge knaldede op bagi en Golf.

Læser: Betjentens skyld
Betjenten slap med lidt knubs i modsætning til både bil og motorcykel, der ser temmelig medtagne ud.

- Det er hundrede procent politibetjentens skyld, mener læseren, der har sendt et foto af situationen ind via 1224.

Ifølge ham kørte tre motorcykelbetjente ad ringvejen i Herlev i retning fra hospitalet, da den ene banker ind ind i Golfen, den holder i lyskryds.

- Det var ren søndagskørsel, siger vidnet.

Politiet husker anderledes
Vagtchef Kim Madsen fra Københavns Vestegns Politi var selv på vagt den eftermiddag og kan godt huske, at han fik meldt episoden ind.

Sådan som han husker det, er det dog bilisten og ikke betjenten, der er skyld i sammenstøddet med ordensmagten.

- Det er bilen, der trækker ud foran ham, da han skal op og assistere i forbindelse med noget ildebrand, siger vagtchef Kim Madsen og fortsætter:

- Og så kører han op i den og ryger forover. Han har kun fået nogle knubs og er faktisk uskadt. Han kan selv rejse sig op.

Vagtchefen er ikke bekendt med detaljerne i sagen, da den sandsynligvis er ved at blive behandlet. Derfor kan han heller ikke sige, om der bliver tale om noget strafansvar.

Endnu et vidne melder sig
Der var åbenbart flere læsere, der greb ud efter kameramobilen, da motorcykelbetjenten 'kyssede' den forankørende bil.

- Vi lagde ikke rigtig mærke til, hvad der skete. Lige pludselig var der bare en betjent, der lå på jorden, siger læseren, der også har sendt et foto ind på 1224, efter historien første gang kom på nettet.

- Det var helt bestemt betjenten, der kørte op i hende, tilføjer læseren, der altså ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret, selvom bilisten ifølge politiet trak ud foran motorcykelbetjenten.

- Jeg kan ikke se, hvordan det kan være hendes skyld.

Opbakning til betjenten
Endnu en læser, der mener at have set episoden, har skrevet til 1224. Og denne gang får politiet opbakning i deres opfattelse af hændelsen.

Denne gang kommer beskeden fra en, der arbejder lige over for, hvor uheldet fandt sted.

'Betjenten kom kørende med udrykning i samme vejbane som bilisten og trak ud for at overhale. Bilisten vælger så ganske uopmærksomt at trække ind i samme bane, hvorfor uheldet så sker. Så det er uden tvivl bilisten, der har skylden,' skriver læseren på 1224.

VAR DET DIG, BETJENTEN KØRTE IND I, ELLER KENDER DU TIL EPISODEN?
Så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller mail 1224@eb.dk

1 af 3 Endnu en læser var vidne til sammenstødet. Også han peger på betjenten som den ansvarlige. (Foto indsendt på 1224)
2 af 3 En tredje læser har meldt sig med foto af episoden. (Foto indsendt via 1224)
3 af 3 Den sølvgrå Golf fik sig noget af en bule, selvom sammenstøddet skete med forholdsvis lav fart. (Foto indsendt på 1224)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere