Dansk efterskolebus ramt af lastbil

En bus med elever og lærere fra Skjern Efterskole forulykkede i formiddag i England. Kun materiel skade

Elever og lærere fra DHE Skjern Efterskole er på sprogtur i England.

I formiddag blev deres bus ramt af en lastbil tæt på Brighton, skriver TV Midt-Vest.

- Vi havde været inde og handle i et supermarked. Så vi kom kørende af en snørklet vej. Da vi kom op til et kryds ved en større vej, kom bussen for langt ud, og en lastbil kørte ind i bussen, siger forstand Uffe Østergaard til sitet.

Alle slap uskadt fra ulykken. En enkelt fik noget beroligende, da hun var chokeret over påkørslen.

- Nu drejer det sig bare om, at vi skal være glade. Nogle af eleverne siger, at grunden til, at det gik godt, nok er fordi, vi var i Sct. Pouls Katedralen i søndags, så vi har en skytsengel, der passer på os, siger Uffe Østergaard til TV Midt-Vest.

Skolen skriver på deres hjemmeside, at alle har det godt og at der er bestilt en ny bus, der skal køre dem hjem.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere