Skoleskyder var 'paranoid og racist'

En person, der påstår at kende den 43-årige pistolmand, One Goh, beskriver ham som paranoid, racist, ustabil og upopulær

Pistolmanden var ikke populær, fortæller en person, der påstår at kende ham. (Foto: Noah Berger/AP)
Pistolmanden var ikke populær, fortæller en person, der påstår at kende ham. (Foto: Noah Berger/AP)

Flere detaljer begynder at dukke op om en af Californiens værste skoleskydere, 43-årige One Goh.

Han er paranoid, racist, ustabil og ønskede sine skolepenge tilbage fra det universitet, der for nogle måneder siden smed ham ud.

Det fortæller en person, der påstår at kende ham til San Francisco Chronicles kriminalreporter Henry K. Lee, der deler oplysningerne på sin twitterprofil.

Læs også:

Se også: Pistolmand havde pengeproblemer

Han tilføjer, at personen, der kendte skoleskyderen med de koreanske aner, fortæller, at han var upopulær.

Hvis man spurgte ham 'hvordan går det?' så ville han svare 'Hvorfor? Ser jeg ikke ok ud?'

Sat på gaden
Det er allerede kommet frem, at den tidligere sygeplejestuderende kæmpede med pengeproblemer.

For nylig blev han sat på gaden, fordi han skyldte 7200 kroner i husleje.

Hans skattegæld var på et tidspunkt omkring 130.000 kroner.

TV:

(Foto: AP) 112 - 2. apr. 2012 - kl. 21:11 TV: Flere ramt ved skoleskyderi

Det kan have været en af årsagerne til, at han i går gik amok på Oikos University i Oakland, hvor han for flere måneder siden også var blevet smidt ud fra sygeplejestudiet.

Det skriver San Francisco Chronicle.

Men det var ikke det eneste problem i hans liv.

Mistede mor og bror
I marts sidste år døde hans bror, sergent Su Wan Ko, i en bilulykke, mens han var på øvelse i Virginia med sin specialenhed fra hæren.

Cirka samme tid døde One Gohs mor i Seoul i Sydkorea, hvor hun var flyttet tilbage fra Californien.

Politiet siger indtil videre, at de ikke har noget motiv til skyderiet, hvor syv blev dræbt og tre såret, da One Goh mandag formiddag begyndte at åbne ild i klasseværelserne med et kaliber .45 håndvåben.

Læs også: Her er de værste skoleskyderier

- Han sagde 'stil jer op på række. Jeg vil dræbe jer alle', fortæller Paul Singh, hvis 19-årige søster befandt sig i lokalet og blev såret af et skud i armen.

- Hun ringede til mig, og sagde, at hun var blevet skudt, siger Singh til avisen San Francisco Chronicle.

Skudt på klods hold
Et andet vidne fortæller, at gerningsmanden ’virkede skør’ og pludselig begyndte at skyde.

- Han rettede en pistol mod en mand, som han skød i brystet på klos hold. Derefter skød han vildt omkring sig i rummet, siger hun.

Tashi Wangchuk fortæller, at hans kone, Denchen Yangzon, befandt sig i et tilstødende klasseværelse, da hun hørte skud.

Læs også:

Se også: Her er skoleskyderen fra Virginia Tech

- Hun låste døren og slukkede lysene. Så kom manden og bankede på, hvorefter han affyrede flere skud, inden han gik derfra igen, siger Wangchuk.

Skoleskyderiet, der hører til blandt de værste i Californien, udløste vild panik på universitetet. Tv-billeder viste skræmte studerende, der flygtede fra området, mens politiet omringede området.

'Jeg har lige skudt nogle mennesker'
Ifølge universitetsledelsen var One Goh, der er amerikaner med sydkoreanske rødder, for nylig blevet bortvist fra en eller flere klasser, men politiet ønsker ikke at kommentere et muligt motiv.

- Vi har endnu ikke afhørt ham og forsøger stadig at få puslespillet til at passe, siger politichef i Oakland, Howard Jordan, på et pressemøde.

Læs også:

Specialstyrker fra FBI hjælper betjente, der også er tungt bevæbnede. (Foto: AP) 112 - 8. dec. 2011 - kl. 22:42 USA: Specialstyrker jagter skole-morder

43-årige One Goh blev anholdt i et supermarked kort efter massakren, hvor den formodede gerningsmand havde affyret omkring 30 skud med et kraftigt håndvåben.

- Jeg har lige skudt nogle mennesker, sagde One Goh til de ansatte i Safeway-supermarkedet, der straks tilkaldte politiet.

1 af 4 Syv universitetsstuderende mistede livet ved skyderiet. (Foto: Noah Berger/AP)
2 af 4 Politifolk dækker af, mens flere lig bliver undersøgt uden for universitetet. (Foto: Noah Berger/AP)
3 af 4 SWAT-hold stormede bygningerne, men da var pistolmanden allerede stukket af. (Foto: Noah Berger/AP)
4 af 4 Pistolmanden var ikke populær, fortæller en person, der påstår at kende ham. (Foto: Noah Berger/AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere