TV: Fly med 43 om bord styrter ned i Sibirien

Russisk passagerfly med 43 mennesker ombord er styrtet ned i Sibirien. Mindst 31 døde, men flere personer er fundet i live

Flyet brød i brand, da det ramte jorden, fortæller redningsfolk på stedet. (Foto: Marat Gubaudillin/AP)
Flyet brød i brand, da det ramte jorden, fortæller redningsfolk på stedet. (Foto: Marat Gubaudillin/AP)

Et russisk passagerfly med 43 mennesker om bord er styrtet ned i Sibirien. Mindst 31 er blevet dræbt, mens flere er blevet reddet, oplyser myndighederne ifølge rt.com.

Ifølge det russiske nyhedsbureay Ria Novosti er 11 personer blevet fundet i live. Rt.com skriver, at 12 har overlevet.

De overlevende er dog hård kvæstede og forbrændte. Ifølge politiet var der ingen børn ombord.

Flyet af typen ATR 72 lettede fra lufthavnen i Roschino, som ligger nær Tyumen, og havde Surgut (også i Sibirien -red.) som destination.

Læs også:

Se også: Pilot skyld i ishockeyholds død

Flyet styrtede ned omkring 30-35 kilometer fra Tyumen, siger en talskvinde for det russiske beredskabsministerium.

Ifølge flyselskabet, UTair, skete katasrofen, mens piloten forsøgte at nødlande flyet.

Øjenvidner fortæller, at de så røg fra motorerne, da det styrtede til jorden.

Ulykken skete kort efter afgang fra Tyumen. Radioforbindelsen blev tabt kort efter, flyet var lettet.

Næsten 200 redningsfolk og 43 specialiserede køretøjer arbejder på ulykkesstedet, mens en efterforskning allerede er sat i gang, skriver rt.com.

Læs også:

Ishockey - 7. sep. 2011 - kl. 15:06 rRussisk ishockeyhold udslettet i flystyrt

De foreløbige resultater peger på, at årsagen er tekniske problemer og pilotfejl.

Ifølge foreløbige oplysninger var der 39 passagerer og fire besætningsmedlemmer ombord på det forulykkede fly.

Det er samme flytype som danske Cimber Sterling blandt andet bruger på ruten København-Rønne.

Ulykken i Rusland er ifølge Reuters den værste i Rusland siden et Yak-42 styrtede ned i Yaroslavl den 7. september 2011, hvor 44 blev dræbt.

Ved den ulykke blev ishockey-holdet Lokomotiv Yaroslavl udslettet.

Dagens ulykke har fået præsident Medvedev til at udskyde et møde med lederne af flere russiske, politiske partier, skriver Ria Novosti.

1 af 4 Det er ufatteligt, at nogen har overlevet styrtet. (Foto: Marat Gubaudyllin/AP)
2 af 4 (Kort: Google Maps)
3 af 4 Det er et fransk-italiensk ATR-72 som dette fra UTair, der er styrtet ned. (Arkivfoto: Ressaure/Creative Commons)
4 af 4 Flyet brød i brand, da det ramte jorden, fortæller redningsfolk på stedet. (Foto: Marat Gubaudillin/AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere