Sindssyg dobbelt-morder på vej hjem

Efter 28 år bag tremmer kan dobbelt-morderen Naum Conevski, der myrdede to drenge med nakkeskud på Amager Strand, se frem til løsladelse

Naum Conevski blev idømt livsvarigt fængsel, men han blev sindssyg i fængslet. For tre år siden var han stadig farlig, sagde en ny mentalerklæring.(Foto Peer Pedersen/Polfoto)
Naum Conevski blev idømt livsvarigt fængsel, men han blev sindssyg i fængslet. For tre år siden var han stadig farlig, sagde en ny mentalerklæring.(Foto Peer Pedersen/Polfoto)

Den sindssyge dobbeltmorder Naum Conevski, 62, der i 1984 henrettede to teenagedrenge med nakkeskud på ’Femøren’ ved Amager Strand kan formentlig snart genforenes med sin familie i Makedonien.

Efter 28 år bag tremmer, de seneste 14 på den lukkede retspsykiatriske afdeling på Sct. Hans, indstiller lægerne nu, at Naum Conevski sendes hjem til Makedonien.

Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Løsladelsen støttes af rigsadvokaten og en delegation af eksperter, der har været i Makedonien for at bedømme, om det er forsvarligt, at Naum Conevski overføres til en psykiatrisk afdeling i hjemlandet, hvor han fortsat skal have behandling for sin paranoia.

Politiet protesterer
Justitsministeren skal træffe den endelige beslutning om kort tid. Men Ekstra Bladet erfarer, at Københavns politi står alene med synspunktet om, at det er alt for farligt at sende Naum Conevski til Makedonien.

Han erkender stadig ikke sine forbrydelser, og hans hævntørst mod syv navngivne mennesker på hans personlige dødsliste, eksisterer stadig, mener Københavns politi. Hvis Conevski skal sendes til Makedonien må det garanteres, at han fortsat behandles under samme sikre forhold som i Danmark.

For kun tre år siden blev Naum Conevski igen mentalundersøgt. Konklusionen var klar i undersøgelsen fra 18. marts 2009: Naum Conevski mener fortsat, at han er uskyldig dømt på beviser konstrueret af politiet, og at lægerne på Sct. Hans samarbejder med politiet om at forgifte ham med medicin.

- Han er stadig en tikkende bombe i mine øjne. Hævnfølelsen mod danskerne kan hurtigt blusse op igen. Selv om han er udvist for bestandigt, er der intet, der forhindrer, at han rejser til Danmark igen, siger én af personerne på Conevskis dødsliste til Ekstra Bladet.

Blev sindssyg i fængslet
Rigsadvokaten ønsker ikke at kommentere sagen: - Det er en personfølsom sag, som vi ikke har kommentarer til, siger Mikkel Thastum fra rigsadvokaturen. Han kan heller ikke oplyse, hvornår der falder en afgørelse i sagen.

Naum Conveski blev den 26. juni 1985 idømt livsvarigt fængsel. Lægerne mente dengang, at han ikke var sindssyg, men ’karakterafviger’. Under afsoningen i Herstedvester blev han sindssyg og så farlig, at justitsminister Erik Ninn-Hansen i 1988 godkendte et ’farlighedsdekret’, så Naum Conevski blev flyttet til Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland.

Farlighedsdekretet blev ophævet i 1998, og Naum Conevski flyttet til en lukket afdeling på Sct. Hans Hospital, hvor han har siddet lige siden. Hele tiden er han blevet behandlet med stærk psykofarmaka.

Læs meget mere i Ekstra Bladet i dag:

Dobbelt-morder på vej hjem

- Det var lystmord

Kriminalmand gik under jorden med konen

Her er hans dødsliste

Søster til myrdet: - Jeg tilgiver ham aldrig

Conevskisagen år for år

1 af 2 Naum Conevski stjal denne Colt revolver under et indbrud hos en tandlæge, og han dræbte drengene med den. (Politifoto)
2 af 2 Naum Conevski blev idømt livsvarigt fængsel, men han blev sindssyg i fængslet. For tre år siden var han stadig farlig, sagde en ny mentalerklæring.(Foto Peer Pedersen/Polfoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen