Danske hackere angriber kvaksalver-kirke

Den kontroversielle missionskirke, Evangelist, har været udsat for et hackerangreb. Siden er lagt ned og fortrolige e-mails er angiveligt blevet stjålet

Kirkens åndelige leder, Christian Hedegaard, taler ved et messemøde i 2006. (Foto: Kristian Linnemann)
Kirkens åndelige leder, Christian Hedegaard, taler ved et messemøde i 2006. (Foto: Kristian Linnemann)

Natten til tirsdag overtog danske hackere, der siger, de har tilknytning til Anonymous, den kontroversielle missionskirke Evangelists hjemmeside.

'Vi har lavet et deface (udskiftet indhold på forsiden -red.), et lille et men et acceptabelt et til at få jer til at sove om natten vidende om, at vi ved ting, I troede, I var de eneste, der vidste,' skriver hackergrouppen un1m4tr1x0 (Unimatrix Zero) på pastebin.com.

Angiveligt er både brugernavne, passwords, e-mails og indholdet af hjemmesiden faldet i hackernes hænder.

Læs også:

Se også: Evangelist får bøde for kvaksalveri

'Hvis I ikke stopper jeres forbrydelser mod menneskeheden, vil vi offentliggøre disse efterretninger øjeblikkeligt. Det inkluderer efterretninger om et dansk medlem af kongefamiliens død,' skriver de.

Det handler angiveligt om en afdød lensgrevindes sygdomsforløb.

'Nedbrydende virksomhed'
Formanden for Evangelist, René Sørensen, bekræfter, at de er blevet angrebet.

- Der har været lagt nogle ting på, og så har vi gjort alt for at fjerne det hurtigst muligt, siger han til ekstrabladet.dk.

- Det er nedbrydende virksomhed.

Læs også:

Se også: Sektleder skal betale 40.000 kroner i bøde for kvaksalveri

I en mail fortæller hackergruppen, at de ødelagt alt indhold på evangelists hjemmeside tilbage fra 2005.

Hackernes vrede skyldes, at kirken ifølge dem tjener penge på sårbare mennesker, men det giver Evangelist-formanden ikke meget for.

Idømt bøde for kvaksalveri
- Det rører os ikke. Det har vi hørt før. Det er jo langt ude, siger han og tilføjer, at de er ved at undersøge, om der skal anmeldes noget til politiet.

- Der er ikke nogen, der skal prøve at stikke en kæp i hjulet og ødelægge vores hjemmeside, når vi prøver at sprede det gode budskab.

Læs også:

Se også: Bubber besøgte tiltalt Evangelist-par

- Nogle af de mennesker, der kommer til os har det meget dårligt, og dem gør vi alt for at hjælpe.

Kirkens åndelige overhoved Christian Hedegaard er sidste år blevet idømt 40.000 kroner i bøde for kvaksalveri, fordi han fik psykisk syge til at droppe deres medicin.

1 af 3 Sådan så hjemmesiden ud under angrebet i nat, hvor hackerne udskiftede historier på forsiden af evangelist.dk. (Foto: Unimatrix Zero)
2 af 3 (Foto: Unimatrix Zero)
3 af 3 Kirkens åndelige leder, Christian Hedegaard, taler ved et messemøde i 2006. (Foto: Kristian Linnemann)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere