Stort sikkerhedsopbud ved Retten i Glostrup

Banderelateret sag kører for retten, hvor massivt politiopbud er mødt op

To skudepisoder fra starten af 2011 kører tirsdag formiddag for Retten i Glostrup. Anklageren forventer, at episoderne har relation til den verserende bandekonflikt, og derfor er politiet mødt talstærkt op omkring retten. (Foto: Mogens Flindt)
To skudepisoder fra starten af 2011 kører tirsdag formiddag for Retten i Glostrup. Anklageren forventer, at episoderne har relation til den verserende bandekonflikt, og derfor er politiet mødt talstærkt op omkring retten. (Foto: Mogens Flindt)

RETTEN I GLOSTRUP (ekstrabladet.dk): I disse timer kører Retten i Glostrup en sag, hvor to mænd med indvandrerbaggrund er tiltalt for ialt fire drabsforsøg fordelt på to episoder.

Sagen foregår med massivt opbud fra politiet - både i og udenfor retssalen. Indenfor sidder syv betjente iført skudsikre veste.

Ifølge anklager Christian Schrøder skyldes det massive politiopbud, at sagen er relateret til den verserende bandekonflikt.

De to mænd mistænkes af politiet for at have forbindelse til bandeopgøret og være en del af en gruppering ved Kokkedal nord for København.

To skudepisoder
Anklageskriftet beskriver to episoder, hvor den ene af de to mænd sidder på anklagebænken for begge episoder. Han er for det første tiltalt for den 12. januar sidste år om aftenen sammen med en flok uidentificerede medgerningsmænd at have skudt efter to mænd i et boligkompleks på Værebrovej i Bagsværd.

Angriberne ankom til stedet i flere biler. Da de fik øje på de to ofre, sprang de køllebevæbnede angribere ud af bilerne, og mens de råbte 'fang de pakier', indledte de jagten på de to ofre.

LÆS OGSÅ:

Efter overfaldet ved Værebrovej i januar blev offeret kørt til Rigshospitalet. (Foto: Mogens Flindt) 112 - 27. feb. 2012 - kl. 21:19 Fire skulle dræbes i bandeopgør

Den anden af de to skudepisoder vedrører et scenarie, som udspillede sig den 14. februar 2011. Ifølge anklageskriftet troppede begge tiltalte op ved en p-plads på Baltorpvej i Ballerup. Også denne gang i selskab med en større gruppe uidentificerede medgerningsmænd.

En af gerningsmændene gik op på siden af kassebilen, hvor han rettede en pistol mod det ene offers hoved og trykkede af. Offeret nåede dog at værge for sig med venstre arm, der blev ramt.

Kram i retten
De to tiltalte mænd ankom tirsdag morgen hver for sig til retssalen i Glostrup. Alligevel var der gensynsglæde mellem de to mænd, der for tiden sidder varetægtsfængslet i hver sin arrest to forskellige steder i landet.

De gav derfor hinanden et knus, inden dommer og nævninge kom ind i lokalet.