Mor til trafikdræbt: - Jeg mærker deres smerte

Fire unge mænd blev i weekenden dræbt i en soloulykke. - Sæt hastighedsbegrænsning ned for unge bilister, foreslår mor, som selv mistede sin søn i en voldsom bilulykke i 2010

Fire unge mænd mistede i weekenden livet i en voldsom soloulykke (foto: Per Rasmussen/privatfotos)
Fire unge mænd mistede i weekenden livet i en voldsom soloulykke (foto: Per Rasmussen/privatfotos)

Forældrene til de fire trafikdræbte drenge, der i weekenden på vej hjem fra en bytur i høj fart torpederede et træ med deres bil, skal nu lære at leve uden deres søn. Et faktum og en fremtid forbundet med en enorm sorg, forklarer Monica Lykke Madsen fra Ringsted.

LÆS OGSÅ:

Se også: Nu er alle fire kammerater døde

Hun mistede selv sin 18-årige søn Paw Ottesen i en voldsom trafikulykke tilbage i efteråret 2010.

- Jeg husker stort set intet fra de første fire dage efter ulykken. Alt sortnede sig for mig, fortæller moderen, som i dag bearbejder sit tab sammen med sin nye mand og parrets to børn.

- Jeg har stadig søvnbesvær indimellem. Det er et enormt tab, og det er svært at bearbejde, fortæller hun til ekstrabladet.dk.

LÆS OGSÅ: Venner mindes trafikdræbt

Monica Lykke Madsens personlige tragedie fik hende i går til at skrive en hilsen på mindet.dk til de fire forældrepar, der netop har mistet deres børn. Her skrev hun blandt andet: 'Til familierne til de tre unge mænd: Det gør mig så ondt, den smerte I føler'.

Kørte for stærkt
Hendes egen søn, den 18-årige Paw Ottesen, var kørt ud for at hente sin kæreste, da han sidelæns skred over i modsatte kørebane, hvor bilen stødte frontalt sammen med en modkørende. Den unge mands Ford Escort væltede rundt, før den brød i brand.

- Han var glad for fart, og han havde helt sikkert kørt for stærkt på det tidspunkt, da han tilsyneladende mister herredømmet over bilen, fortæller Monica Lykke Madsen.

Den modkørende bilist blev alvorlig kvæstet ved sammenstødet, men overlevede. Paw Ottesen bil var til gengæld omspændt af flammer, og han stod ikke til at redde, da politiet nåede frem.

Undervis de unge
Monica Lykke Madsen forsøger stadig at bearbejde sit tab, blandt andet gennem psykologhjælp. Det samme gør hendes familie, hvoriblandt den ældste af Paws brødre stadig ikke har lyst til at besøge sin storebrors grav.

Hun mener, man kunne gøre flere tiltag for at forhindre den store andel af trafikulykker med unge mennesker bag rattet indblandet.

- Man kunne for eksempel indføre en maksimalhastighed for de unge de første to eller fem år, efter de har fået kørekort, og indtil de har lært trafikken at kende.

Hun støtter også de forslag, der i kølvandet på weekendes voldsomme ulykke har været oppe at vende, om at gøre mere ud af trafikansvarlighed og -forståelse i køreskolernes undervisning.

- Jeg tror, det ville give de unge mennesker en bedre forståelse af trafikken, hvis man eksempelvis viste dem billeder af bilvragene fra ulykker på vejene kombineret med foredrag om trafikansvarlighed, siger hun.

1 af 2 Monica Lykke Madsen mistede i 2010 sin søn i en voldsom trafikulykke, hvor sønnens bil efterfølgende brød i brand og flammerne omslugte ham (foto: Henrik Larsen)
2 af 2 Fire unge mænd mistede i weekenden livet i en voldsom soloulykke (foto: Per Rasmussen/privatfotos)