Person sprang ud foran tog

På grund af et selvmord i det vestlige Odense var banestrækningen tværs over Fyn lukket for tog fra klokken 21.40

En person begik torsdag aften selvmord ved at springe ud foran et tog i det vestlige Odense, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Lars Fredensborg, til ekstrabladet.dk.

Det var det vestgående tog fra Odense mod Jylland, der påkørte personen klokken cirka 21.45.

Læs også:

Se også: Person dræbt af lyntog

Onsdag aften begik en 39-årig mand fra Odense selvmord ved at lægge sig foran lyntoget fra Odense mod København.

- I aften lå vedkommende ikke på skinnerne, men stod gemt bag et skur og hoppede ud på skinnerne netop som toget passerede, så der er igen tale om et selvmord, siger Lars Fredensborg til ekstrabladet.dk.

Politiet har afspærrede ulykkesstedet i begge retninger og frigav strækningen igen kl. 23.20.