Ingen forbrydelse bag ligfund

En ukendt mand er fundet død i en bæk ved Hundige. Politiet siger, at der intet mistænkeligt er i dødsfaldet

En ukendt mand er fundet druknet i Olsbækken ved Hundige Strandvej. Alarmen kom kl. 12.02, men for kort tid siden oplyste Midt- og Vestsjællands politi, at der intet mistænkeligt er ved dødsfaldet.

Politiet kan ikke bekræfte et forlydende om, at manden er gået igennem ise på bækken.

Det var forbipasserende, der fandt liget, og slog alarm.

- Manden har ingen identitetspapirer på sig, så vi ved ikke endnu, hvem han er, siger Lene Madsen, Midt- og Vestsjællands politi.

Politiet afspærrede området og sendte efterforskere til stedet.

- Det sidste nye er, at vi vurderer, at der intet mistænkeligt er, siger Lene Madsen.