Anholdt for bombetrussel i lufthavn

Amsterdams centrale lufthavn er evakueret efter bombetrussel

(Arkivfoto: AP)
(Arkivfoto: AP)

Politiet i Schiphol Airport i Amsterdam oplyser, at lufthavnen er evakueret som følge af bombetrussel.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

En talsperson for Schiphol, en af Europas største lufthavne, siger, at to afgangshaller er evakueret, og at politiet undersøger bombetruslen, der blev modtaget omkring klokken 11.

Politiet er i færd med at finkæmme lufthavnen, der er en af Europas travleste, og har anholdt en mand, der menes at stå bag bombetruslen.

Manden havde skjult sig på et toilet, hvor politiet overmandede og anholdt ham, skriver avisen De Volkskrant på sin hjemmeside.

En mand er ifølge militærpolitiet anholdt. Politiet kan endnu ikke sige, om den mistænkte rent faktisk havde en bombe på sig.

Danskere i Schiphol
Albatros Travel har en gruppe, som netop er landet i Amsterdam fra San Francisco efter en rundrejse i USA. Gruppen sidder nu i gaten og venter på flyet til København og har fået besked på at de skal blive der.

- Alle tager situationen helt roligt. Vi sidder i gaten, og det er sågar muligt at få en kop kaffe, siger rejseleder William Tingleff, som har været med gruppen rundt i USA.

Kort efter gik de danske rejsende om bord flyet til København.

Den hollandske avis Telegraaf skriver, at fly til og fra Amsterdam ikke på nuværende tidspuntk er påvirket af bombetruslen.

Er du i Schiphol lige nu? Send dine billeder til Ekstra Bladet på SMS 1224 (det koster alm. sms-takst)