Stak eks-chefen en på lampen

Sendt 30 dage i spjældet for overfaldet

Højesteret har lagt en strammere kurs i sager om vold på værtshuse. Så nu må den ellers ustraffede mand fra Ribe en tur bag tremmer i 30 dage. (Arkivfoto: colourbox.com)
Højesteret har lagt en strammere kurs i sager om vold på værtshuse. Så nu må den ellers ustraffede mand fra Ribe en tur bag tremmer i 30 dage. (Arkivfoto: colourbox.com)

En ellers ustraffet mand fra Ribe må nu 30 dage bag tremmer, fordi han i fuldskab overfaldt sin tidligere chef og stak ham en på lampen.

Ripenseren mødte eks-chefen på et værtshus i Ribe i november sidste år. Han var ond i sulet over, at arbejdsgiveren angiveligt havde indberettet nogle fejlagtige oplysninger til Skat.

Derfor blev han ved med at få plagsomme breve fra skattevæsenet, og det ville han godt lige drøfte med den tidligere chef. Chefen nægtede dog pure at diskutere skatteforhold klokken halv to om natten.

En kæmpefejl
Det blev ripenseren så knotten over, at han skubbede og slog eks-chefen, så det begyndte at bløde.

- Jeg ved godt, at det var en kæmpefejl, og jeg er meget ked af det, sagde manden i følge JydskeVestkysten til dommeren.

Men det hjalp ikke noget. Højesteret har nemlig lagt en strammere kurs overfor vold på værtshuse.