TV: Politi finder amfetamin for 22 milliarder

Det mexicanske politi har beslaglagt 15 ton meth-amfetamin til en værdi af 22 milliarder kroner

En mexicansk soldat foran en del af en 22 milliarder amfetamin-fangst i delstaten Jalisco. (Foto: AP)
En mexicansk soldat foran en del af en 22 milliarder amfetamin-fangst i delstaten Jalisco. (Foto: AP)

Den største narkofangst i Mexicos historie er en realitet, efter at den mexicanske hær har beslaglagt intet mindre end 15 ton meth-amfetamin til en gadeværdi af 22 milliarder kroner.

Det skriver BBC.

- I en historisk beslaglæggelse blev mere end 15 ton meth-amfetamin fundet, siger general Hernandez Andreu.

SE DET I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

Stoffet blev fundet på en forladt gård, og fangsten er så stor, at det svarer til halvdelen af, hvad der blev fundet i verden i hele 2009.

- Denne fangst kan gøre et stort indhug i, hvor meget af stoffet der kommer til USA, siger en amerikansk talsmand.

SE OGSÅ: TV: Narkofamilie smider 2 kilo heroin ud ad vinduet

Journalister fik fremvist tønder fyldt med hvidt og gult pulver, som blev fundet på laboratoriet på gården uden for Guadalajara, Mexicos næststørste by.

Den mexicanske hær havde fået henvendelser om gården, men det lykkedes ikke at få anholdt nogen personer, da gården var forladt, da hæren kom frem.

Den hidtidige største fangst blev gjort i juni 2010, hvor militæret beslaglagde 3,4 ton rent amfetamin.

Og sidste år beslaglage hæren 840 ton kemikalier til fremstilling af en særlig stærk form for amfetamin i en lagerbygning 200 kilometer nord for Mexico City.

SE OGSÅ: TV: Narkohandler flygter i politibil i sine underbukser

USA og Mexico samarbejder tæt om at få bugt med narkobaronerne på begge sider af grænsen.

1 af 2 Det hemmelige amfetamin-laboraturium lå på denne farm i Tlajomulco de Zunig ikke langt fra storbyen Guadalajara. (Foto: AP)
2 af 2 En mexicansk soldat foran en del af en 22 milliarder amfetamin-fangst i delstaten Jalisco. (Foto: AP)