To mænd fængslet i våbensag fra Tappernøje

To mænd sættes i forbindelse med våbenlager, der blev fundet i Tappernøje i april. Nu er tre fængslet i sagen

To mænd fra Tappernøje-området blev torsdag ved Retten i Næstved fængslet i hver fire uger. De sættes i forbindelse med et større våbenlager, der blev fundet i Tappernøje i april.

Dermed er tre mænd varetægtsfængslet i sagen.

- Nu tror vi, at vi har fået fat på alle involverede i sagen om våbenlageret, siger politikommissær Bent Ludvigsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Våbenlageret blev fundet hos en 21-årig mand i hans hjem i Tappernøje 2. april. Det omfattede 13 våben, blandt andet maskinpistoler, rifler, geværer og revolvere, samt ammunition.

Desuden blev der ved politiets ransagning fundet noget amfetamin.

Den 21-årige har siddet varetægtsfængslet siden fundet af våbenlageret, mens politiet har efterforsket sagen.

Efterforskningen førte politiet på sporet af en 18-årig og en 41-årig mand fra lokalområdet, der blev anholdt torsdag morgen.

I forbindelse med anholdelserne foretog politiet ransagninger på flere adresser i Tappernøje-området og fandt blandt andet noget mere narkotika.

Grundlovsforhøret torsdag fandt sted for lukkede døre.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere