Ny anholdelse i sag om narko-reporter

Politiet forventer flere anholdelser i narkosagen, hvor en freelancejournalist sidder fængslet

Politiet har anholdt endnu en mand i narko-sagen, hvor en 36-årige freelancejournalist er sigtet som bagmand for en smuglerliga, der har indsmuglet mindst to kilo kokain til Danmark fra Sydamerika.

Den 37-årige mand er sigtet for at have modtaget 100 gram kokain og bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag. Han nægter sig skyldig.

Og politiet er endnu ikke færdig med at slå til mod mistænkte i sagen.

- Vi forventer flere anholdelser, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen til ekstrabladet.dk.

Læs også: Trykket journalist i retten

Det er politiets opfattelse, at journalisten, der blandt andet stod bag en artikelserie om kokainhandlere på Vesterbro og har en fortid på Ekstra Bladet, har stået for indsmuglingen. I samme kompleks er to sydamerikanere blevet idømt seks års fængslet for selve transporten.

Journalisten blev i tirsdags varetægtsfængslet i 20 dage i et retsmøde for lukkede døre.

Læs også: Freelance-journalist anholdt for narko

Efterforskningen af sagen begyndte i januar, da politiet fik et tip om kokain på en båd i Christianshavn. To mænd, brasilianeren og argentineren, dukkede op ved båden, da betjente besøgte den.

Læs også: Her er journalistens kokain

Derefter undersøgte politiet mændenes hotel, og her blev de to kilo stærk kokain fundet i en kuffert. Ifølge politiet kunne var kokainen så stærk, at den kunne opblandes og sælges til en gadepris på flere millioner kroner.

1 af 2 Det var denne narko, der blev beslaglagt hos den narkosigtede journalist. Politifoto
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere