Kvinde skudt med hagl

En 40-årig kvinde blev natten til tirsdag ramt af to hagl, da hun var ude og lufte sin hund

En 40-årig kvinde fra Rinkenæs i Sønderjylland fik sig noget af en forskrækkelse, da hun natten til tirsdag var ude og gå tur med hunden.

Omkring kl. 01.20 blev hun skudt med et luftgevær eller en softgun, og blev ramt af to hagl i lænden.

- Vi er ret sikre på, at haglene er affyret med et luftgevær eller en softgun, men våbnet har vi ikke fundet. Vi undersøgte området og stødte på nogle berusede unge mennesker i området, men vi har ikke fundet grund til at mistænke dem for at stå bag skyderiet, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Henrik Sønderskov, til jv.dk.

Kvinden slap uskadt fra episoden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere