Sex-tiltalt farbror: Jeg tror, pigerne lyver

Er tiltalt for at have haft samleje med sin otte-årige niece adskillige gange

To piger er, ifølge anklageskriftet, blevet misbrugt i et kolonihavehus på Mågevej i Vejle. Foto: Ole Frederiksen
To piger er, ifølge anklageskriftet, blevet misbrugt i et kolonihavehus på Mågevej i Vejle. Foto: Ole Frederiksen

En 54-årig onkel er tiltalt for at have haft samleje adskillige gange med sin dengang otte-årige niece i et sølle og beskidt kolonihavehus på Mågevej i Vejle i perioden februar 2002 til august 2003.

Den lille skolepige er desuden, ifølge anklageskriftet, blevet tvunget til at onanere på onklen og sutte på hans lem.

Nægter alt
Ekstrabladet.dk har talt med onklen, der ifølge mentalundersøgelsen er lettere retarderet, men han nægter alt om det uhyggelige misbrug.

- Jeg har ikke været sammen med pigerne. Jeg tror, de lyver. Det har jeg også sagt i retten, fortæller han.

Læs også: Far solgte døtre til sex i koloni-have

Det er pigernes 49-årige far, der er hovedtiltalt i sagen. Han er tiltalt for at have 'opfordret til eller ved sin tilstedeværelse og stiltiende accept, at have ladet fire mænd misbruge sine døtre på dengang otte og femten år seksuelt, ligesom han også selv er tiltalt for at have haft samleje med sin dengang otte-årige datter.

Stoffer som betaling
I et af tilfældene har han, ifølge anklageskriftet, solgt datteren flere gange til en mand, som nu er død, mod at han til gengæld fik stoffer eller penge.

De fleste af overgrebene er sket i kolonihavehuset i Vejle. Det er et uhumsk, sølle sted, der ligger sammen med to andre huse for enden af en industrivej. Huset er sat sammen af alle mulige brædder i forskellige farver og fremstår beskidt og ulækkert og ligger op til et grønt, underligt rodet område, ifølge ekstrabladet.dks reporter på stedet.

Lettere retarderet
Den mindste af pigerne er også, ifølge anklageskriftet, blevet udsat for grove seksuelle overgreb i en personbil og på en anden adresse.

Der er foretaget mentalundersøgelser af både faren, den 54-årige onkel og de to andre mænd, der er tiltalt i sagen.

Onklen og en anden af mændene er fundet lettere retarderede, og anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de undergiver sig tilsyn af kommunen, og at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelser om anbringelse i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

I forhold til onklen er der desuden nedlagt påstand om, at han skal undergive sig lægelig godkendt behandling mod misbrug.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere