Danskere i alvorlig ulykke i Tyskland

Dansk kvinde alvorligt kvæstet da tysk bilist skiftede vognbane

En dansk kvinde, der ifølge jv.dk er 33 år og fra Thisted, er blev slemt kvæstet ved en ulykke ved Flensburg i Tyskland ved middagstid lørdag.

Kvinden var passager i en rødlig dansk indregistreret Mitsubishi Carisma, der kørte i nordgående retning på Hovedvej 200 ved Flensburg.

Bilen lå i højre vognbane på den firesporede vej, da det gik galt.

En kvinde i en tysk indregistreret Ford Mondeo trak pludselig ud i højre vognbane og pressede den danske bil af vejen.

- Føreren af den tyske bil skulle dreje fra hovedvejen lidt længere fremme og må have overset den danske bil, udtaler politiet til shz.de.

Både føreren den danske og den tyske bil mistede herredømmet over bilerne, da de ramte hinanden, og begge endte ude i rabatten.

Den danske bil landede på taget, mens den tyske bil lå på siden klinet op af den danske bil.

Føreren af den danske bil - en mand - slap med mindre skader, men den 33-årige kvinde sad fastklemt og blev bragt til hospitalet i Flensburg med alvorlige kvæstelser. Tysk politi kunne i eftermiddag ikke sige, hvorvidt kvinden var i livsfare.

Den tyske kvinde, der var årsag til sammenstødet, var stærkt chokeret efter ulykken, men slap fysisk uskadt fra kollisionen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere