Overfaldet for 600 kroner

En 28-årig mand blev i nat overfaldet i Aalborg og frarøvet 600 kr


Vis stort kort

En intetanende 28-årig mand blev lidt før klokken fem i lørdag morgen stoppet af en somalisk udseende mand i Bornholmsgade i Aalborg.

Personen, som stoppede ham, ville gerne låne hans mobiltelefon, hvilket han også fik lov til.

- Efter gerningsmanden havde lånt telefonen, nægtede han dog at levere den tilbage igen, medmindre han fik 900 kroner af telefonens ejer, fortæller vagtchef Michael Hæstrup, Nordjyllands Politi til Nordjyske.dk.

Truet hen til hæveautomat
Den 28-årige nægtede at betale, hvilket førte til, at han blev skubbet op af en mur, og derefter tvunget hen til den nærmeste hæveautomat.

Her blev han bedt om at hæve, samtlige af de 600 kroner han havde stående på sin konto.

Gerningsmanden løb af sted med pengene, og det noget rystede offer ringede til politiet.

Somalisk afstamning
Gerningsmanden beskrives som værende omkring 22 år, 185-190 cm. høj og almindelig af bygning.

Han havde kørt, krøllet hår, som var klippet i et mønster, og han havde en piercing i underlæben. Gerningsmanden var af somalisk afstamning.

Borgere, som har oplysninger i sagen, bedes henvende sig til Nordjyllands Politi.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere