Knallertkører overfalder 10-årig: Stadig eftersøgt

To kvindelige vidner har endnu ikke meldt sig til politiet - motiv muligvis seksuelt


Vis Sønderskovvej på et større kort

Politiet har videoovervågning af en 10-årig pige, før hun bliver overfaldet af en ukendt knallertkører på en sti ved Sønderskovvej i Lystrup ved Aarhus for præcis en uge siden. Og muligvis er knallertkøreren også på optagelserne, der stammer fra den lokale Brugsen.

Men politiet har stadig ikke fundet frem til gerningsmanden, der tog fat om pigen bagfra og holdt hende for munden. Først da to kvinder på cykel kom forbi, slap han pigen og kørte fra stedet.

Flerfarvet knallert
Men heller ikke kvinderne har meldt sig til politiet, selvom de kan være meget vigtige for at fastslå hændelsesforløbet.

- De kan selvfølgelig have været væk i pinsen, men vi vil meget gerne tale med dem. Alle de oplysninger, vi overhovedet kan få, er velkomne siger vicepolitikommissær Morten Daugaard fra Østjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

Overfaldet skete omkring kl. 20, og knallerten beskrives som en med flere farver på.

Politiet har fået kontakt til en masse andre i området, der har bragt dem lidt tættere på tid og sted for overfaldet, og så har nogle også påpeget, at der tidligere har været episoder med seksuelt motiv i området.

Pige chokeret
- Det viser sig, at der har været en episode for et års tid siden, hvor der har været noget blufærdighedskrænkelse. Men vi har ikke belæg for at sige, at episoderne er sammenlignelige, siger han.

Politiet har en blufærdighedskrænkelse med kendt gerningsmand, der ligger et stykke tid tilbage, men der er ikke noget i den aktuelle sag, der har givet anledning til at tage kontakt til vedkommende.

Den 10-årige pige har været noget chokeret siden overfaldet. Hun har kun kunnet beskrive ham som høj og iført styrthjelm.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 87 31 14 48.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere