Fyns Politi på jagt: Frygter ny 'Brønderslev-sag'

Politiet eftersøger familie, som mistænkes for at vanrøgte deres børn. Men familien er flygtet fra deres bopæl på Langeland, og er forsvundet sporløst

Brønderslev-familien boede i dette hus, som nu er revet ned. Nu frygter Langeland Kommune, at de står med en lignende sag. En nomade-familie er flygtet ud af kommunen og er nu sporløst forsvundet. (Foto: Ernst Van Norde)
Brønderslev-familien boede i dette hus, som nu er revet ned. Nu frygter Langeland Kommune, at de står med en lignende sag. En nomade-familie er flygtet ud af kommunen og er nu sporløst forsvundet. (Foto: Ernst Van Norde)

Fyens Politi søger i disse dage med lys og lygte efter en familie med fire børn, som flyttede til Langeland i februar måned.

Familien flyttede fra det ene sted til det andet, og da de ankom til Langeland, fik kommunen at vide fra andre kommuner, at børnene var udsatte, skriver Fyens Stiftstidende.

Men inden kommunen kunne nå at tage sagen i øjesyn, var familien stukket af igen, og nu har Kommunen politianmeldt familien af frygt for, at der er tale om en ny ' Brønderslev-sag'.

Sporer kreditkort
Politiet tager sagen ganske alvorligt, og prøver nu med alle midler at spore sig ind på familien.

- Hvis man bruger et kreditkort, så er det jo ingen hemmelighed at man har mulighed for at spore det, fordi man sætter et elektronisk fingeraftryk. I den her sag sætter vi alt ind på at finde familien, siger Niels Christian Larsen fra Svendborg Politi til P4 Fyn.

Politiet ved ikke om familien er på Langeland, Fyn eller for den sags skyld i Danmark, skriver P4 Fyn.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere