Masser af ulovlige våben

Bøder på vej til våbensamlere

49 af de 82 kontrollerede våbensamlere havde uorden i sagerne. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen)
49 af de 82 kontrollerede våbensamlere havde uorden i sagerne. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen)

49 professionelle våbensamlere med særlig tilladelse til at samle historiske våben havde uorden i sagerne, da Midt- og Vestsjællands Politi onsdag afholdt en større våbenkontrol.

82 af politikredsens registrerede samlere af historiske våben fik besøg af politiet, og 49 af dem blev sigtet for hele 83 overtrædelser af våbenloven.

- Der var mange borgere, der lå inde med våben, som de ikke havde tilladelse til og ligeledes var der en del borgere, der ikke opbevarede deres våben korrekt, siger vicepolitikommissær og aktionsleder Paw Kaltoft.

En del af våbnene, der kom for en dag under aktionen, skal nu undersøges nærmere.

Kontrollen fører til en række sigtelser og en stribe bøder til de ellers lovlydige våbensamlere, og Paw Kaltoft opfordrer til, at samlerne løbende kontrollerer, om de har orden i sagerne.

- Hvis de selv får det klaret, så undgår vi at skulle udstede bøder og lignende, siger Paw Kaltoft.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere