Se de dødsdømtes sidste ord

Staten Texas i USA offentliggør de sidste ord, som henrettede fanger gennem 29 år har sagt som det sidste i denne verden

Jackie Wilson blev dømt for at bortføre, seksuelt misbruge og kvæle en 5-årige pige. Foto: Texas Department of Criminal Justice
Jackie Wilson blev dømt for at bortføre, seksuelt misbruge og kvæle en 5-årige pige. Foto: Texas Department of Criminal Justice

- Vi har været skyld i en masse hjertesmerter, sorg, smerte og lidelse, og det er jeg ked af. Jeg ved, at det ikke vil bringe hende tilbage.

Sådan lyder nogle af de sidste ord, der er blevet sagt på dødsgangen i Texas gennem de seneste 29 år.

Nu kan alle få et interessant indblik i, hvad der gik gennem hovedet - og ud af munden på de dødsdømte. Staten Texas har nemlig siden 1982 registreret de berømte sidste ord fra de 468 mennesker, der er blevet henrettet i den periode. Det er et indblik i tanker om tilgivelse, fornægtelse og tro på, at gud er der på den anden side for forbrydere, der er dømt for drab på politifolk, børn, kvinder og mænd.

På deres hjemmeside kan man se billeder af alle de henrettede, læse deres domme, fakta og sidste ord.

Kun begyndelsen
Blandt de henrettede er den tidligere frisør, George Jones, der blev dømt for røveri og drab på en 22-årig mand, der blev skudt to gange i hovedet.

- Jeg håber, at dette giver jer en afslutning eller en form for fred. Jeg håber, det hjælper hans familie, søn og dem, der elsker ham. Dette har været en lang rejse. En, der har oplyst mig. Dette er ikke slutningen. Det er kun begyndelsen, sagde han som sine sidste ord i denne verden, før han blev henrettet 2. juni 2010.

Michael Wayne Hall og en medskyldig bortførte en 19-årig kvinde på åben gade og kørte hende til et øde sted, hvor de skød hende flere gange. Han undskyldte over for sit offers familie.

- Som det første vil jeg gerne give min inderlige undskyldning til Amys familie. Vi har været skyld i en masse hjertesmerter, sorg, smerte og lidelse, og det er jeg ked af. Jeg ved, at det ikke vil bringe hende tilbage. Jeg har lyst til at synge. Jeg vil synge, for den person er død. Den gamle er væk. Jeg er ikke den samme person, som jeg var engang. Den person er død, sagde han.

Bortførte barn
Jackie Wilson, murer, blev dømt for at bortføre en 5-årig pige gennem et vindue, mens hun lå og sov i sit hjem. Han misbrugte hende seksuelt og kvalte hende. Men han nægtede forbrydelsen til det sidste.

- Skat, jeg elsker dig. Vær stærk og pas på dig selv. Tak fordi du er der for mig. Pas på dig selv. Tak for at I er her for mig, og alle disse mennesker her vil finde den, som begik denne frygtelige gerning.

Se alle de dødsdømte og deres sidste ord her.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere