Yemens præsident ramt af granat

Yemens præsident og premierminister blev begge såret, da paladset blev ramt af to granater i dag

Yemens upopulære præsident Saleh overlevede i dag et granatangreb i sit palads. (Arkivtoto: AP)
Yemens upopulære præsident Saleh overlevede i dag et granatangreb i sit palads. (Arkivtoto: AP)

Yemens forhadte præsident, Ali Abdullah Saleh, og hans premierminister blev begge såret i dag omkring middag.

Paladset blev ifølge internationale medier ramt af mindst to granater. Statslederne overlevede, men angrebet kostede tilsyneladende fire af paladsets vagter livet.

Det første telegram om angrebet fra Reuters lød på, at præsidenten var dræbt ved angrebet. Kort efter udsendte nyhedsbureauet et opfølgende telegram, der korrigerede til 'lettere såret'.

To civile mistede livet og tyve personer blev såret, da demonstranter tidligere i dag stødte sammen med regeringens sikkerhedsstyrker i det sydlige Yemen.

155 yemenitter har de sidste 10 dage mistet livet i kampe mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker. I alt har det folkelige oprør i Yemen kostet 370 mennesker livet.

Befolkningen opfordrer stadig præsident Ali Abdullah Saleh, der har siddet i tre årtier, til at trække sig.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere