Voldsom bilulykke i Nordjylland

To biler er her til morgen stødt sammen på Hjørringvej i Øster Vrå

Føreren af bilen her er ifølge ekstrabladet.dks oplysninger i kritisk tilstand efter ulykken. (Foto: René Schütze)
Føreren af bilen her er ifølge ekstrabladet.dks oplysninger i kritisk tilstand efter ulykken. (Foto: René Schütze)

To biler stødte her til morgen frontalt sammen på Hjørringvej ud for nummer 302 i Øster Vrå i Nordjylland.

- En varebil kom kørende mod øst ad Hjørringvej, da han af endnu ukendte årsager kommer over i den anden vejbane, hvor han kører frontalt sammen med en anden bil, oplyser Per Vagn Nielsen, vagthavende ved Nordjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

Begge biler blev totaltskadet under ulykken, ligesom både den 22-årige fører af varebilen og den 21-årige fører af den anden bil måtte skæres fri.

- De er blevet bragt til hospitalet, og begge er uden for livsfare, men den 21-årige er alvorligt kvæstet og har brækket flere knogler, siger den vagthavende endvidere.

Muligvis spirituspåvirket
Ifølge ekstrabladet.dks oplysninger var den 22-årige spirituspåvirket, da ulykke skete.

- Jeg kan ikke sige noget om det, før vi har tappet noget blod, siger den vagthavende.

Men I mistænker den 22-årige for at have været spirituspåvirket?

- Altså, vi har taget en blodprøve, og jeg kan ikke sige noget mere konkret, før vi har fået svar på prøven, påpeger Per Vagn Nielsen.

Ved du noget, så kontakt ekstrabladet.dk på sms/mms 1224 (alm. sms-takst) eller mail til 1224@eb.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere