Fire indlagt efter ulykke: Føreren faldt i søvn

To personbiler kørte frontalt sammen ved ulykke i Vodskov

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Fire personer er kørt til traumecentret ved Aalborg Sygehus efter et frontalsammenstød mellem to personbiler her til aften.

Meget tyder på, at føreren af den ene bil faldt i søvn og mistede herredømmet over bilen, hvorefter sammenstødet skete.

Ulykken skete på Halsvej ved Vodskov i Nordjylland, lidt øst for Rærup, omkring kl. 18.15.

Faldt i søvn
Bilerne kom kørende i hver sin retning mod henholdsvis øst og vest, da føreren af den ene bil kom over i den modsatte vejbane.

- Den kvindelige fører falder formentlig i søvn. Vi har en vidneforklaring, som godtgør det, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

Begge bilers frontpartier blev helt krøllet sammen ved ulykken, og taget blev klippet af den ene bil.

Alle var i live, da de blev kørt til hospitalet, og lige umiddelbart skulle ingen af personerne være livsfarligt kvæstet. Det er dog stadig uvist, om nogen af dem har indre blødninger.

1 af 2 Foto: René Schütze
2 af 2 Foto: René Schütze
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere