Voldsom anholdelse: Betjent slår 15-årig pige i jorden

Amerikansk betjent suspenderet efter optagelser fra anholdelse er lagt på YouTube

En amerikansk betjent bliver efterforsket efter en særdeles hårdhændet anholdelse af en kun 15-årig pige. Efterforskningen er sat i gang, efter myndighederne i USA har set en videooptagelse på YouTube, hvor politibetjenten Patrick Larrison kaster sig over den unge pige, så hun slår hovedet ind i en væg og falder til jorden.

Pigen havde angiveligt været påvirket af alkohol i sin skole, Ombudsman Charter School, i Phoenix og 25. januar blev smidt ud efter at have forulempet en mandlig lærer.

Pigens mor havde forsøgt at tilbageholde sin datter, før politiet kom, men den 15-årige fik altså vristet sig fri. Det havde hun ikke held til efter mødet med betjenten Patrick Larrison.

En forbipasserende filmede episoden, der fandt sted i januar og lagde i marts måned optagelserne på YouTube.

Siden er amerikanske myndigheder blevet opmærksomme på den hårdhændede anholdelse, og betjent Larrison er suspenderet fra tjeneste.

Pigen er ifølge det britiske medie Daily Mail ikke kommet alvorligt til skade under anholdelsen.

<br /><small><a href="http://maps.google.com/maps?client=safari&amp;q=Ombudsman+Charter+School,+phoenix,+az&amp;oe=UTF-8&amp;ie=UTF8&amp;hl=da&amp;hq=Ombudsman+Charter+School,&amp;hnear=Phoenix,+Maricopa+County,+Arizona&amp;ll=33.468108,-112.060547&amp;spn=12.815467,18.676758&amp;z=5&amp;source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort</a></small></p>

1 af 2 Patrick Larrison har arbejdet seks år hos politiet. Betjenten efterforskes nu efter den voldsomme anholdelse af en kun 15-årig skoleelev. (Foto: Screenshot)
2 af 2