Overfald i Sandholmlejren

Seks mænd angreb og smadrede mand med brandslukker

En mand blev i aftes kort før midnat overfaldet i Sandholmlejren i Birkerød. Han ligger nu på hospitalet med alvorlige kvæstelser - seks anholdt. (Foto: Allan Andersen)
En mand blev i aftes kort før midnat overfaldet i Sandholmlejren i Birkerød. Han ligger nu på hospitalet med alvorlige kvæstelser - seks anholdt. (Foto: Allan Andersen)

Kort før midnat blev Nordsjællands Politi kaldt ud til et overfald i asylcenter Sandholm i Birkerød.

- Meldingen lød på et meget alvorligt knivstikkeri, så vi rykkede ud med rigeligt mandskab, forklarer vagthavende ved Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Og selv om det viste sig ikke at være et knivstikkeri, var situationen alvorlig.

- Seks mænd havde overfaldet en enkelt og slået ham i hovedet med blandt andet tallerkner og en brandslukker, siger vagthavende.

Den sårede mand, der bor i Sandholmlejren, er nu indlagt på hospitalet til behandling for sine kvæstelser, men er uden for livsfare.

De seks overfaldsmænd er anholdt.

- Tre af dem var eftersøgt i forvejen og bor til daglig ikke i lejren, lyder det fra vagthavende ved Nordsjællands Politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere