Pop-stjerne smadrede hus med Audi

Det var den unge popsanger Arian, der natten til i går flækkede gavlen på et hus med sin Audi

Huset blev smadret og er nu i sammenstyrtningsfare, efter at Arians Audi bragede ind i husmuren. (Foto: mediefoto.dk)
Huset blev smadret og er nu i sammenstyrtningsfare, efter at Arians Audi bragede ind i husmuren. (Foto: mediefoto.dk)

Det var den 20-årige popsanger Arians sorte Audi, der natten mellem lørdag og søndag vækkede Anne Svanekeir og hendes familie med et kæmpe brag, da den tonsede ind i husmuren i huset på Nordre Strandvej 370 i Hornbæk.

Læs: Spritbilist flækker hus med sin Audi

Nu kan ekstrabladet.dk afsløre, at det var den unge dansk-iranske popsanger Arians bil, og at popidolet - der har sommerhittet med nummeret Shake It og indspillet en musikvideo med bl.a. Kim Bodnia - var med i bilen, der raserede huset på Strandvejen, da hans Audi A4 høj fart endte i husmuren.

- Ja, det var Arians bil. Men det var ikke ham, der kørte bilen. Det var en af hans venner, der hedder Kenneth, fortæller Arians manager Sean Pordal til ekstrabladet.dk.

Arian var meget fuld
Sean Pordal havde været i byen med Arian natten igennem, inden den voldsomme ulykke klokken 04.21. Ifølge Sean, der er manager for Arian, havde det været en særdeles våd aften og nat.

- Arian var meget fuld. Derfor var det Kenneth, som var ædru, der kørte Audien. Arian lå på bagsædet og sov, siger han.

Hvis Kenneth kørte bilen, var han ufatteligt hurtig til at komme væk fra ulykken.

Føreren stak af
Ifølge Anne Svanekeir og politiet var der nemlig ingen spor efter andre end Arian efter ulykken, selv om den unge sangfugl blev ved med at påstå overfor dem, at det ikke var ham, der havde ført bilen.

Læs: Audi-ulykke: Vores gavl flækkede

- Han må have været i chok og være stukket af. Arian har ikke kunnet få fat på ham siden, siger Sean Pordal.

Ifølge Sean er Arian ikke kommet slemt til skade. Han har fået en del skrammer og sår på kroppen og ansigtet - og er ellers bare chokeret og 'virkelig ærgerlig' over, at hans Audi A4 er smadret.

1 af 2 Det var den 20-årige dansk-iranske popsanger Arians bil, der endte i husmuren. Selv var Arian med i bilen, men det var angiveligt en anden, der kørte den. (Foto: Facebook.com)
2 af 2 Huset blev smadret og er nu i sammenstyrtningsfare, efter at Arians Audi bragede ind i husmuren. (Foto: mediefoto.dk)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen