Spædbarn efterladt på Esso-tank

En nyfødt dreng blev fundet efterladt i en udendørs håndvask på en Esso-tank tæt ved den dansk-tyske grænse

Det var gråden fra en vaskehal, der lørdag morgen fik en kunde på en Esso-tankstation i den tyske by Tønning, til at spidse øre. Da kunden gik efter lyden fandt han da også ganske rigtig en nyfødt baby liggende i en håndvask.

- Drengen er blevet efterladt i en udendørs håndvask foran vaskehallen natten til lørdag. Vi ved ikke præcist hvornår, men han var en anelse nedkølet efter at have ligget uden for så længe, forklarer Marina Braeuer, pressetalskvinde fra Flensborg Politi til ekstrabladet.dk

Drengen, der er blevet vurderet til at være mellem blot et til fire dage gammel, var efterladt nøgen i håndvasken men har det dog efter omstændighederne godt.

- Han var meget sulten, da vi fik ham overbragt til en klinik i Heide, men nu leder vi efter hans mor, siger Marina Braeuer.

Drengen beskrives som hvid, men hvilken nationalitet han har, vides selv sagt ikke med sikkerhed.

Kan være dansk dreng
- Han kan være fra Tyskland men også meget vel fra Danmark, da han er fundet tæt på grænsen. Vi er ved at undersøge videoovervågningen på stedet, men det er ikke sikkert, det giver noget. Vi har heller ikke hørt fra borgere, som har kendskab til nogle tidligere gravide kvinder eller lignende, lyder det.

Af samme årsag er dansk politi også blevet underrettet om sagen.

Politiet i Flensborg ønsker ikke at oplyse, om drengen var svøbt i et tæppe eller andet af hensyn til efterforskningen. Men man arbejder på muligvis at offentliggøre et billede af den lille dreng.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen