Mand fundet død under brand

37-årig blev fundet livsløs, da politiet ville evakuere boligblok

En 37-årig mand er død efter en brand i en lejlighed i Esbjerg tidligt i morges. Det var en nabo, der opdagede røg og slog alarm til brandvæsnet klokken 0437.

En politipatrulje og en indsatsleder på stedet gik i gang med at evakuere de øvrige otte lejligheder i opgangen.

Men inde i den brændende lejlighed blev den 37-årige beboer fundet livløs. Han blev senere erklæret død, formentlig af røgforgiftning.

De pårørende er underrettet.

Brandårsagen vil først blive klarlagt i forbindelse med de tekniske undersøgelser, der er i gang. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands politi