To fangeflugter på en weekend

- De kriminelle kommer og går, som det passer dem, siger erfaren kriminalmand

Der er politisk frustration over de mange undslupne fanger fra danske psykriatiske afdelinger. (Foto:Eckehard Schulz)
Der er politisk frustration over de mange undslupne fanger fra danske psykriatiske afdelinger. (Foto:Eckehard Schulz)

I løbet af weekenden lykkedes det to fanger på retspsykiatriske afdelinger at stikke af. Begge betegnes som farlige, og begge er stadig på fri fod.

I søndags flygtede den 48-årige Per Bjørnskov Madsen af fra den retspsykiatriske afdeling i Middelfart. Han blev i november 2008 erklæret sindssyg under en sag om grov vold mod sin fraskilte hustru. Han anses for at være så farlig, at politiet straks satte ekshustruen under bevogtning.

- Så længe han er på fri fod, er kvinden i livsfare. derfor beskytter vi hende, siger Finn Wegner Petersen fra politiet i Nyborg.

Dagen før Per Bjørnskov Madsens flugt, stak den 22-årige røverisigtede Hasan Hüseyin Koc af fra Augustenborg Sygehus, og gjorde sig dermed skyldig i weekendens anden fangeflugt fra en sikret afdeling. Han er ligeledes stadig på fri fod og betegnes også som farlig. Han er kendt for at være bevæbnet med slag- og stikvåben.

Hasan blev tidligere flyttet fra et arresthus til det psykiatriske hospital Augustenborg, fordi han fik det psykisk dårligt at at være i fængslet.

Spørgsmål om sikkerhed
De to fangeflugter har rejst spørgsmålet, om sikkerheden er tilstrækkelig på de danske sikrede afdelinger. Især de sikrede afdelinger i Rissskov og Middelfart har været ramt af fangeflugt.

- Vi har åbenbart skønnet, at Augustenborg var sikker nok (til at passe på Hasan Hüseyin Koc red.) svarer Vicepolitikommisær Lars Haugaard Thomsen fra Sønerborg på spørgsmålet om, hvorvidt den psykiatriske afdeling på Augustenborg var sikker nok til anbringelse.

Andre steder i kriminalforsognet er man dog ikke lige så skråsikker på sikkerheden.

- De kommer og går, som det passer dem, siger en erfaren kriminalmand, der gerne vil være anonym, om sikkerheden på den retspsykiatriske afdeling i Aalborg.

Politisk frustration
Formanden for de danske regioner, Bent Hansen, er ved at være godt træt af de mange fangeflugter.

- Jeg er så træt af at høre om de rømninger. Vi har i et stykke tid haft fuld fokus på de farlige på de lukkede afdelinger. Det skal vi blive ved med. Ingen kan være tjent med, at de psykisk syge kan gå, som det passer dem. Hverken borgere, personalet eller de psykisk syge selv, siger han til Ekstra Bladet.

Læs hele historien i Ekstra Bladet i dag

1 af 3 Per Bjørnskov er stadig på fri fod og betegnes som farlig for den nærmeste familie. (Foto:Politi)
2 af 3 Også Hasan Hüseyin Koc er på fri fod. Også han betegnes som farlig. (Foto:Politi)
3 af 3 Der er politisk frustration over de mange undslupne fanger fra danske psykriatiske afdelinger. (Foto:Eckehard Schulz)