Buspassagerer råbte: Det er terrorisme

Politiet afspærrede i dag området ved Forum i København på grund af potentiel bombetrussel

Omkring klokken 19 afspærrede Københavns Politi Rosenørns Allé ved spillestedet i Forum i København på grund af en formodet bombetrussel. Ved 19.30-tiden blev afspærringen afblæst.

- En buschauffør havde slået alarm, fordi tre unge personer var løbet ud af bussen, da den holdt ved busstoppestedet ved Forum. De råbte 'det er terrorisme' og løb deres vej. Chaufføren opdagede, at der lå en forladt taske, så han tog ingen chance og ringede til os, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi til ekstrabladet.dk.

Det fik politiet til at afspærre området, så de kunne undersøge bussen.

- Mens vi er i gang med at arbejde derude, ringer en passager til Movia. Han fortæller, at han har glemt sin taske i bussen, siger den centrale vagtleder.

Han har svært ved at vurdere, om de unge jokede, da de løb ud af bussen og råbte, at det var terrorisme, eller om de reelt troede, den var gal.

Politiet ophævede afspærringen, da de fik besked fra Movia.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere