Russisk præst henrettet i kirke

Han har skrevet en bog om islam - en rabiat muslim under mistanke

MOSKVA (ekstrabladet.dk): Det lignede en koldblodig henrettelse, da den 35-årige russiske ortodokse sognepræst Daniil Sisoev, far til to døtre, natten til i dag blev likvideret i Skt. Thomas kirke i den sydlige del af Moskva. En ukendt gerningsmand iført en sort plastikmaske trængte ind i kirken efter gudstjenesten ved 23.20-tiden lokal tid, og åbnede ild mod præsten og hans hjælper, den 41-årige kordegn Vladimir Strelbitskij fra en pistol med lyddæmper.

Skudt på klos hold
Først skød bødlen præsten på klos hold i hovedet to gange, så ramte han kordegnen med et skud i brystet. De tilstedeværende kirkegængere slog straks alarm, men præsten Daniil Sisoev døde kort efter midnat på operationsbordet. På mirakuløs vis overlevede kordegnen attentatet. Han er nu indlagt på hospitalet med skudsår, men i stabil tilstand, ifølge russiske medier.

Dømt til døden
Politiet retter mistanke mod en rabiat islamist, fordi præsten har tidligere modtaget mindst 14 trusler på livet fra muslimer, herunder på e-mail og via telefon.

- Vi skal hugge dit hoved af dig, du er dømt til at dø, - sagde en af de rabiate islamister, ifølge præstens politianmeldelse for et par måneder siden.

Svar til islam
Daniil Sisoev var kendt for sit missionærarbejde blandt ikke-kristne og har skrevet en bog ”Ægteskab med en muslim” og en meget omdiskuteret artikel ”Ortodokse svar til islam”, som fremkaldte en rasende reaktion i det muslimske miljø i Moskva.

Men myndighederne udelukker ikke, at den ortodokse præst kunne være et offer for en hedensk sekt, som fordømmer kristendommen. Medlemmer af sekten blev tidligere idømt for et forsøg på at sprænge en kirke i luften i Moskva.

pim@eb.dk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere