40-årig mand erkender sex med 13-årig

Østjyllands Politi fremstiller i dag en 40-årig mand, som sigtes for fuldbyrdet samleje med en 13-årig pige

Den 13-årige pige har ifølge politiet været udsat for sexkrænkelser gennem længere tid. (Modelfoto: Anders Brohus)
Den 13-årige pige har ifølge politiet været udsat for sexkrænkelser gennem længere tid. (Modelfoto: Anders Brohus)

En 40-årig mand fra Århus har gennem længere tid haft seksuel samvær med en kun 13-årig pige.

Manden blev anholdt torsdag og fremstilles i grundlovsforhør her til formiddag i Retten i Århus.

Grundlovsforhøret bliver holdt for lukkede døre, men inden dommeren lukkede dørene, erkendte manden at have haft fuldbyrdet samleje med den 13-årige pige.

Han kunne dog ikke erkende, at forholdet var startet allerede i november 2008, ligesom den 40 årige heller ikke mente, at han har haft sex med pigen så mange gange, som pigen har forklaret til politiet.

På grund af dørlukningen er politiet meget sparsomme med oplysninger i sagen.

Politiet oplyser dog, at manden og pigen ikke er i familie.

- Jeg kan ikke sige, hvilken relation der er mellem manden og pigen, men jeg kan oplyse, at det var pigens familie, der anmeldte forholdet, siger vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen til ekstrabladet.dk.

Misbruget begyndte i november 2008, da hun var 12 år, og det fortsatte frem til november i år.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere