Iransk demonstrant fik otte års fængsel

Iranske demonstranter straffes med fængsel og piskeslag. En studerende blev idømt otte års fængsel for at demonstrere og for at true landets sikkerhed

En iraner er blevet idømt 8 års fængsel for deltagelse i demonstrationerne efter præsidentvalget i sommer. Her er det en demonstrant under de seneste uroligheder i Teheran. (Foto: AP)
En iraner er blevet idømt 8 års fængsel for deltagelse i demonstrationerne efter præsidentvalget i sommer. Her er det en demonstrant under de seneste uroligheder i Teheran. (Foto: AP)

En iransk domstol idømte lørdag en studerende otte års fængsel for at have deltaget i de demonstrationer, der fulgte i kølvandet på landets omstridte præsidentvalg tidligere i år.

Ifølge hjemmesiden Mowjcamp, der støtter den tidligere præsidentkandidat Mirhossein Mousavi, blev den studerende Abdullah Momeni idømt seks år fængsel for at demonstrere og to års fængsel for at have deltaget i aktiviteter, der truede landets sikkerhed.

Adskillige andre, der deltog i demonstrationerne, er blevet idømt fængselsstraffe, og tre personer er blevet dømt til døde ifølge iranske medier.

I sidste uge blev en mand idømt syv års fængsel samt 74 piskeslag for sine aktiviteter efter præsidentvalget, som ifølge oppositionen var præget af svindel for at sikre præsident Mahmoud Ahmadinejads genvalg.

Ahmadinejad går ind for det iranske atomprogram, som har ført til en konfrontation mellem Teheran og Vesten og medført FN-sanktioner mod Iran.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere