Snigskytten får dødssprøjten i nat

Domstolen afviste John Allen Muhammads sidste appel i går

John Allen Muhammad skabte kaos og frygt, da han på en regulær dødspatrulje dræbte 10 personer i USA i 2002. I dag får han selv dødssprøjten. (Foto: AP)
John Allen Muhammad skabte kaos og frygt, da han på en regulær dødspatrulje dræbte 10 personer i USA i 2002. I dag får han selv dødssprøjten. (Foto: AP)

Den berygtede snigskytte fra Washington D.C., John Allen Muhammad, trækker efter vejret for sidste gang klokken 03 i nat dansk tid.

Her bliver manden, som i 2002 med riffel og kikkertsigte dræbte 10 tilfældige mennesker i området omkring Washington, henrettet, skriver Washington Post.

Bøn til guvernøren
Muhammads forsvarer har bedt Virginias guvernør Tim Kaine om at omstøde dommen til fængsel på livstid, men guvernøren har endnu ikke reageret.

I går afviste USA's højesteret Muhammads sidste appel.

Ofrenes familier vil se ham dø
Muhammad får ifølge AP dødssprøjten i Greensville Correctional Center i byen Jarratt, og flere af ofrenes familier forventes af være til stede.

- Han så nærmest min far trække vejret for sidste gang. Hvorfor skulle jeg så ikke se ham gøre det samme?, siger Cheryll Witz, hvis far Jerry Taylor blev skudt, da han spillede golf i marts 2002.

Ekskone føler skyld
Muhammad blev dømt til døden i Virginia for drabet på Dean Harold Meyers. 53-årige Meyers blev dræbt af skud den 9. oktober 2002, da han fyldte benzin på sin bil. Han var det syvende dødsoffer.

I går stillede snigskyttens ekskone, Mildred Muhammad, op til interview i CNN's 'Larry King Live', hvor hun fortalte, at hun har været plaget af skyldfølelse efter drabene, der sendte chokbølger gennem USA. Mildred tror nemlig, at hun var det ultimative mål for hendes eksmand.

- Jeg følte skyld, fordi jeg havde gjort alt hvad jeg kunne for at få opmærksomhed omkring, hvor farlig han var for mig. Jeg havde ingen anelse om, at han ville lade sin vrede gå ud over andre end mig, at han ville involvere alle mennesker i hans drab, sagde hun på showet.

Medskyldig slap for dødsdom

Mildred blev skilt fra John Allen Muhammad på grund af mishandling og har ikke besøgt han i fængslet.

- Alle mine kræfter går til at hjælpe mine børn igennem det her. Jeg har ingen følelsesmæssig forbindelse til John, sagde kvinden dagen før hendes mand skal henrettes.

Muhammads unge medskyldige, 19-årige Lee Boyd Malvo, blev dømt i en separat sag for et af de andre snigskytte-drab.

Han slap for dødsdommen og skal i stedet sidde i fængsel på livsstid.





Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere