Kvinde jog kniv i munden på kæresten

Skænderi mellem 16-årig pige og hendes 34-årige kæreste udartede sig voldsomt i Fredericia tirsdag morgen

På døren ind til lejligheden i Sjællandsgade er der stadig blodpletter efter morgenens knivoverfald. (Foto: fredericia-avisen.dk)
På døren ind til lejligheden i Sjællandsgade er der stadig blodpletter efter morgenens knivoverfald. (Foto: fredericia-avisen.dk)

Et voldsomt skænderi mellem et kærestepar i en lejlighed i Sjællandsgade i Fredericia endte ved fem-tiden i morges med, at pigen pludselig jog en brødkniv i munden på manden.

Den 34-årige mand blev ramt i munden og mistede bl.a. et stykke af tungen. Han var dog ikke i livsfare på noget tidspunkt.

Ifølge Fredericia Avisen var det den 16-årige pige, der selv ringede 112. Hun kørte også med på hospitalet, hvor hun senere blev anholdt.

Den 16-årig pige er blevet sigtet for drabsforsøg og hun vil senere i dag bliver fremstillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere