Iran løslader 40 demonstranter

Yderligere 40 demonstranter er blevet løsladt i Iran, men ingen oplysninger om, hvorvidt dansk journaliststuderende er blandt dem

Iran har løsladt yderligere 40 af de demonstranter, der blev anholdt i forbindelse med regeringsfjendtlige demonstrationer i Teheran i onsdags.

Det oplyser statslige medier.

Anklagemyndigheden i Teheran siger, at adskillige andre anholdte, blandt andre nogle, der har angret over at have deltaget i demonstrationen, er blevet løsladt i de seneste dage, oplyser nyhedsbureauerne Isna og Fars.

Lørdag oplyste det officielle iranske nyhedsbureau Irna, at 47 af de i alt 109 personer, der var blevet anholdt for "forstyrrelse af den offentlige orden", var blevet løsladt.

Blandt de anholdte ved demonstrationen i Teheran onsdag var en dansk journaliststuderende, Niels Krogsgård.

Anklagemyndigheden oplyste tidligere søndag, at han sidder fængslet, og at myndighederne er ved at undersøge, hvorvidt han havde de nødvendige arbejdstilladelser.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere