Iran bekræfter at de har anholdt dansker

De iranske myndigheder bekræfter nu, at en dansk journaliststuderende tilbageholdes i landet. De danske myndigheder arbejder intenst på at få kontakt til ham

Niels Krogsgaard, sidder nu i Iransk fængsel. (Foto: Privatfoto)
Niels Krogsgaard, sidder nu i Iransk fængsel. (Foto: Privatfoto)

De danske myndigheder fik lørdag morgen bekræftet, at den danske journaliststuderende Niels Krogsgård tilbageholdes i Iran.

- Det er den melding, som vi via ambassaden i Teheran har fået fra de iranske myndigheder, siger Charlotte Slente fra Udenrigsministeriets Borgerservice til

De iranske myndigheder er dog meget tilbageholdende med yderligere oplysninger om anholdelsen af danskeren.

- Vi ved ikke, i hvilket fængsel han tilbageholdes, og vi kender ikke de nærmere omstændigheder omkring hans tilbageholdelse. Men vi arbejder intenst på at få opklaret, hvor han befinder sig, ligesom vores folk på ambassaden prøver at få tilladelse til at besøge ham, fortæller Charlotte Slente.

Det menes, at Niels Krogsgård blev anholdt i forbindelse med en regeringsfjendtlig demonstration i Teheran i onsdags.

Den 31-årige journaliststuderende var sammen med sin studiekammerat Henrik Fallesen Iran i forbindelse med den eksamensopgave på Syddansk Universitet. Henrik Fallesen er tilbage i Danmark.

- Vi er hele tiden i kontakt med ambassaden. Men vi skal næppe regne med nogen hurtig udvikling i sagen, også fordi det er weekend, siger Charlotte Slente.

Dawn, en engelsksproget avis i Pakistan, skriver lørdag, at de iranske myndigheder undersøger sagen med Niels Krogsgård og en journalist fra nyhedsbureauet AFP, der også blev tilbageholdt i forbindelse med demonstrationen.

Derimod er to tyske statsborgere og en canadier sat på fri fod ifølge den pakistanske avis.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere